Løveklubben

 

Let´s go Crazy

 

 

Etape Bornholm 2008

 

Så er vi hjemvendt fra en fantastisk løbeoplevelse, som vi meget gerne vil dele med jer alle sammen.
En uges etapeløb på Bornholm ventede os i uge 30. Løbet er klart - et maraton fordelt på 5 dage, men tilgengæld lagt i et meget vekslende terræn, der virkelig gjorde udfordringen større. Det kræver sin mand - eller i hvert fald sin træning, så det var toptunede løberere der mødte os i startområdet. Hende den tykke nede fra indkøbscenteret, som vi jævnligt møder til Spartas arrangerede løb, var bestemt ikke til start på Bornholm.

 

Morten havde følgende undskyldninger før start: 14 dages forudgående ferie i Egypten med sløj træningsindsats, 2 brækkede tæer samt en salmonella-infektion i weekenden optil… men han klarede det vist alligevel meget godt uden disse.


 

Første etape: 10 km byløb i Hasle
Vi var så klar til første etape. Hentede numrene, fik varmet op og sat chippen fast. En god rute, der eftersigende skulle være helt flad - det var den også.. næsten. Ruten bestod nærmest af 2x5 km ligeud - så der var basis for en hurtigt overstået tur. 5 km på landevejen og derefter 5 km på grusstier langs vandet. Vi løb begge nogle ok gode tider og kom ind på hhv. 42.12 (sidse) og 40.53 (morten).

Anden etape: 5,8 km strandløb på Dueodde
Dagen startede med 2,7 km lunteløb, for at få rystet benene igang. Vi ville være godt forberedt og kørte derfor en tur på stranden for at inspicere aftenruten efter morgenløbet. Måske vi ikke skulle have gjort det, for nøj det så hårdt ud, og vi begyndte at blive smånervøse.
Løbet startede nede på stranden, hvor vi løb 1,5 km i skiftevis vand og sand. Herefter gik turen over klitterne ud på en skovsti i en lille km, for derefter at tage de sidste km i vandet og det løse sand, og til sidst over stejle sandklitter inden vi kunne spurte i mål, på en tid vi normalt ville bruge til et restitutionsløb - fuck det var hårdt. 29.44 (Sidse) og 27.02. (Morten).

Tredje etape: 7,8 km skovløb i Almindingen
Morgenruten på 2,7 km blev luntet afsted. Vi glædede os til at komme i skoven, selvom benene efterhånden var lidt tunge.. Efter de første 600 m gik det enten opad eller nedad hele tiden. Mange hårde bakker satte vores pulsmålere på hårdt arbejde, men igennem kom vi - selvom Morten havde fornøjelsen af at redde en mand fra op-kast-mens-han-løb-døden. Opløbet var en stejl stigning, men vi fik spurtet os frem til nogle fine tider på hhv. 34.59 (Sidse) og 32.59 (Morten).

Fjerde etape: 8,6 km bjergetape på Hammeren (Etapeløbets Alpe´dHuez)
Morgenruten 2,7 km gjorde godt i benene, og de føltes ikke helt så tunge, som vi havde frygtet. Det var dog med en vis bekymring vi gik til starten i Hammerhavn. De første 2 km var en hård stigning og det blæste en hel del. Men afsted kom vi, og snart efter var de to første vanvittig hårde km overstået i fint løb. Efter 4,5 km havde vi fornøjelsen af en vaskeægte Lets go Crazy-hepper - nemlig Rikke og kæresten Peter, som havde valgt at lægge ferien på Bornholm - udelukkende for at heppe på os! (Selvom hun ganske vist ikke vil indrømme, at hun stalker os). Det var super nice at høre vores navne blive råbt efter os - og det gav os bestemt ekstra fart ned over bakken, ned langs Opalsøen. Ca. 2 km ligeud vej blev det til, inden vi begyndte at nærme os "FYRET". Det frygtindgydende FYR! Vi vidste det ville blive en barsk stigning - og de sidste 500 meter til mål gik det da også stærkt opad. Vi overhalede utrolig mange der måtte gå op ad bjerget (det hedder rent fakstisk bjerge på Bornholm!), så da vi spurtede i mål, var vi stolte over at kunne komme ind blandt det forreste og endda med kræfter til at spurte over stregen. 40.32 (Sidse) og 38.15 (Morten).

Femte etape: 10 km byløb i Rønne
Av vores lår var ømme efter fire hårde dage, men nu kunne vi endelig se en ende på løbet, og glædede os til at komme i mål og få overrækt den fiiine medalje. Morgenløbet på 2,7 km-ruten var længere end normalt, men hjalp tilgengæld mere end de øvrige dage.
Starten gik og efter to km havde vi allerede været henover torvet og nede ved havnen. En brat modvind langs vandet mødte os inden vi nåede ind i skoven, hvor vi befandt os til 7,5 km mærket. 2,2 km på vejen med en masse tilråbende tilskuer gjorde godt, inden vi spurtede 300 meter på stadion til vaskeægte Golden-League stemning. 43.19 (Sidse) og 41.16 (Morten)      

 

Samlet set fik vi nogle udemærkede placeringer på hhv. 34 (Sidse 3timer 10min 46sek) og 177 (Morten 3timer 00min 23sek).

Hele ugen var det skønt vejr, og da alle løbene var lagt, så vi var i mål hhv. kl. 19.59 og kl. 20.01, var det behagelige temperature at løbe i. Det var et super godt arrangeret løb, hvor der virkelig ikke manglede noget som helst. Alt var perfekt arrangeret, og vi vender formentlig tilbage næste år og viser hele Bornholm, at man sagtens kan spurte på klipperne, selvom man bor på Nørrebro. Det vil være fantastisk, hvis der er flere af jer, der har lyst til at være med næste år.

 

Morten & Sidse


 

 

 

 

 

 

 

 

Løbsbeskrivelser »

Følg de spændende og sjove rapportager
fra de mange løb i deltager i.

 

 

Sponsor»

Se hvem der støtter os. Klik her!

 

 

Kommende løb -løbskalender »

Hvor kan du næste gang møde Let´s go Crazy?
Se vores løbskalender her.

 

 

 

To trætte løbere efter 3. etape

 

 

 

Jep - det var rimelig stejlt her - derfor den ekstra foroverbøjede stil.